12.1.11

White Lemonade

De sidste par dage har jeg eksperimenteret med autocitron; altså citronsaft i de der små citronformede plastiskbeholdere. Det har jeg gjort i mangel af rigtig citron. Fordi jeg er ude af stand til spontanicere en drink uden citron, lime eller lignende.
Det heldige tilfælde er så at det øjeblik af øjeblilkkeligt klarsyn der skabte denne kreation førte til en cocktail der smager næsten ligesom hvid lemonade (lemonade med en hvis mængde grape) eller mere komercielt som Schweppes Grape.
Min hånd ført af guddommelig inspiration sprøjtede jeg til at starte med en betragtelig mængde autocitron i min lille et-glas shaker; sådan at det dækkede 5 isterninger. Dertil førte jeg en tilsvarende mængde god russisk vodka (som jeg på det groveste har stjålent fra min sambo) i mit første forsøg, cognac i mit andet og finlandia vodka i det tredje: Dernæst en god sjat Élixir Végétal de la Grande-Chartreuse, det vil sige mere end et par dråber mindre end en sjat. - Élexir Végétal er for øvrigt en fantastisk koncentreret version af den franske chartreuse bitter enestående let metallisk og velafrundet smag - og til sidst c. halvt så meget Cointreau som Vodka.
Dette shakede jeg så ganske voldsomt og hældte i et Collin's glas som jeg fyldte op med isafkølet danskvand.
Hele herligheden smager fantastisk som en stærk limonade og vil kunne gøre et ganske billigt alternativ til Pimms og agurkesaft om sommeren.

Ah og for øvrigt da jeg referer til tre forskellige versioner må jeg hellere påpege at alle tre er ganske værdige - cognacen gør det hele lidt mere tæt og cocktail-agtigt mens vodkaen, især Finlandiaen bevæger hele herligheden tættere på en long drink.

Jeg beklager manglen på billeder men jeg har drukket det.

3.11.10

Den endelige kulmination: Unisex Joy Shake


Mine forsøg med Creme de Framboise har endelig resulteret i et slutprodukt jeg ikke ville skamme mig over at servere. En helt anderledes drink end jeg originalt havde forstillet mig, men bedre end mine andre forsøg:
sød og velafrundet, feminin og maskulin på én og samme tid.
Farven sågar ligger et sted mellem en maskulint karameliseret beige og en feminin lyserød. Alle vinder.
Ingredienserne er

8 dele sødmælk
2 dele Creme de Framboise
1 del cognac
1 æggehvide
1 spsk vanilliesukker
2 spsk flormelis.

Det hele shakes i lang tid med masser af is, og hele herligheden hældes over i en stor tumbler. Drikkes med sugerør og stor fornøjelse. Hindbærene smager rent igennem og cognacen bidrager med fyldig grundtone og eftersmag.
Her er noget for alle, både for det dekadente cognac-crowd og White Russian wussene.

28.10.10

Euphoria Fluid v.0.2


Denne gang skåret ned til det grundlæggende, vodka, sukker, æggehvide og creme de framboise. Stadig ikke en komplet success. Det eneste flurish jeg har gjort er at skylle glasset i absinth - og det hjælper helt klar på det søde og diskoteksagtige, men ikke nok til at jeg er tilfreds. - en usødet ribssaft ville måske hjælpe?
Nogen gode idéer?

Løbende observationer.
Cocktailen vinder smagsmæssigt efter at have stået ca. 1 minut, - muligvis pga. absinthen bliver bedre fordelt.
Kombinationen af en lille smule absinth og hindbærsmagen er vindende.
Jo mere man drikker jo bedre: Men stadig ikke noget jeg ville servere.

27.10.10

Nattens eksperiment: Dirty Pink Fizz (beta-test) aka Euphoria Fluid


Jeg har efterhånden brugt lang tid på at fantasere om hvad jeg kunne bruge min Creme de Framboise til. Og så slog det mig: En fizz, let, brusende og med hindbærsmag.

26.10.10

Insomnia Flip


Mine venner: Denne drink er min bedste opfindelse til dato!
Den smager himmelsk, perfekt til de sene nattetimer - eller som dessert til morgenmaden.
Det er en modificeret Porto Flip - opskriften er som følger.

23.10.10

Grappatino, et mislykket experiment.


Jeg har fornyligt modtaget en intet mindre end fantastisk flaske grappa, direkte fra Italien. Mere præcist drejer det sig om en Bertacnolli Grappa Bianco. Bianco, fordi den er klar. Grappa er en type spirituosa destilleret fra resterne af vinproduktionen, både skallerne og stilkene fra de brugte bruger indgår i brændingen. At den er klar viser at den, ikke undtagelsesvis for grappa, ikke er lagret; en lagret grappa vil typisk antage en brun/gylden eller rødlig nuance, afhængigt af lagringsmediet.
Traditionelt drikkes grappa rent som en digestif eller, om morgenen, i kaffen: Det hedder en café correcto (korrexet kaffe) og da det er italiensk laves det med ca. lige dele espresso og grappa, men som den cocktail-freak jeg er har jeg selvfølgeligt opsøgt nogle af de få cocktail-opskrifter med grappa der huserer på internettet. Mit falkeblik slog først ned på den helt simple Grappatini: 

20.10.10

Absinth Zelená Múza (72%)


Som lovet, endnu en absinth artikel. Denne gang med en grøn absinth fra Tjekkiet (hvis jeg husker ret).
Denne absinth er alt det La Fée ikke er. Grøn, agressiv, bitter som gift og ikke spor indsmigrende. Dog har den, som mange ucharmerende stoddere en brutal karisma og hvis man ikke laver en konfliktsky absinth-frappé af den bør den drikkes, som jeg vil demonstrere her. I den moderne tradition, med ild og sukker.  Metodik og billeder efter knækket.