20.10.10

Absinth Zelená Múza (72%)


Som lovet, endnu en absinth artikel. Denne gang med en grøn absinth fra Tjekkiet (hvis jeg husker ret).
Denne absinth er alt det La Fée ikke er. Grøn, agressiv, bitter som gift og ikke spor indsmigrende. Dog har den, som mange ucharmerende stoddere en brutal karisma og hvis man ikke laver en konfliktsky absinth-frappé af den bør den drikkes, som jeg vil demonstrere her. I den moderne tradition, med ild og sukker.  Metodik og billeder efter knækket.

Metoden er simpel og smuk, man placerer et par sukkerknalder på sin absinthske, der hviler hen over et passende glas. Herefter dekanterer man absinthen igennem sukkeret for blot at stikke en tændstik til. Man kan så se hvordan sukkerkrystalleren karameliseres og smelter sammen til en tykt flydende masse der langsomt drypper ned i absinthen (og i mange tilfælde antænder den). Den endelige drik vil have nogenlunde samme effekt på dit sind som ilden har på sukkeret.


Billederne jeg vedlægger er af ringere kvalitet end sædvaneligvis, det skyldes at jeg har brugt kameraet  indbygget i min macbook, da jeg har mistet alle min telefoner...







No comments:

Post a Comment