14.10.10

Begyndelser

I de gode gamle dage startede dagen med en cocktail. Ordets etymologi er uklar - nogle mener at det simpelthen er en sammentrækning af cock og tail - altså hanehale: En forklaring der henfører til at cocktailen, som en morgendrink. En slags pick-me-up, der klassisk set bestod af stort set hvilken som helst spirituosa tilsat et stænk bitter og en sukkerknald. 
En anden placerer ordets ophav i det franske ord coquetier: æggebæger. Da Antoine Amédée Peychaud  (opfinderen af Peychaud bitteren) en apoteker i New Orleans  i 1700-tallets slutning serverede brandy-drinks for sine frimurerbrødre i, netop, æggebægere.
Ordet optræder første gang på tryk omkring 1800-tallets begyndelse - og defineres mere præcist i 1806 i et amerikansk tidskrift: Balance and Columbian Repository, som, og jeg citerer direkte fra facebook.
Cocktail is a stimulating liquor composed of spirits of any kind, sugar, water, and bitters—it is vulgarly called a bittered sling and is supposed to be an excellent electioneering potion, inasmuch as it renders the heart stout and bold, at the same time that it fuddles the head. It is said, also to be of great use to a Democratic candidate: because a person, having swallowed a glass of it, is ready to swallow anything else.
Cocktails er forbundet med ritualer og passioner. Der er blevet duelleret over blandingsforholdende af de flygtige væsker og hvad i nogle lande er god skole er andre steder ildeset. Det er i lige så høj grad af kærlighed til disse elementer, som til selve cocktailen at jeg gør mig forsøg i kunsten.


Jeg forholder mig i mine skriblerier til tre "skoler", hvilket sikkert er en noget begrænset måde at se tingene på, men hvad jeg i øjeblikket formår; denne blog er ligeså meget en uddannelse for mig, som for læseren. Jeg forholder mig altså til den britiske, den amerikanske og den japanske skole. Den britiske skole er elegant og i høj grad funderet på tørre drinks og en begrænset brug af is. Den er i høj grad knyttet til England som en sø- og besættelsesmagt. Sømændende skulle kunne få deres citroner og lime til at glide ned og besættelsesmagten skulle f.eks. have deres kinin imod malaria, det går så meget nemmere med gin og voila - G&T'en blev til. Den amerikanske skole er mere pragmatisk og er i særdeleshed formet af forbudstiden, hvor det i høj grad handlede om at gøre de ækle sager man kunne opdrive drikbare - gerne ved at blande dem op med sukker og citrus-juice. Den japanske skole er, som så meget japansk, fokuseret på ritual og teknik - at se en proffesionel japansk bartender arbejde er som at obsevere en te-cermoni, samtlige bevægelser er nøje tilrettelagt og fuldstændigt skåret ned til det nødvendige.


Afslutningvis vil jeg slutte med en skål og en erklæring: Jeg beskæftiger mig med teknik og smag og æstetik, ikke med flair.


Jeg vil i bloggens første levetid i genbruge materialet fra mine facebook updates og løbende tilfører nyt materiale. Jeg håber at opdatere mindst et par gange om ugen.

No comments:

Post a Comment