12.1.11

White Lemonade

De sidste par dage har jeg eksperimenteret med autocitron; altså citronsaft i de der små citronformede plastiskbeholdere. Det har jeg gjort i mangel af rigtig citron. Fordi jeg er ude af stand til spontanicere en drink uden citron, lime eller lignende.
Det heldige tilfælde er så at det øjeblik af øjeblilkkeligt klarsyn der skabte denne kreation førte til en cocktail der smager næsten ligesom hvid lemonade (lemonade med en hvis mængde grape) eller mere komercielt som Schweppes Grape.
Min hånd ført af guddommelig inspiration sprøjtede jeg til at starte med en betragtelig mængde autocitron i min lille et-glas shaker; sådan at det dækkede 5 isterninger. Dertil førte jeg en tilsvarende mængde god russisk vodka (som jeg på det groveste har stjålent fra min sambo) i mit første forsøg, cognac i mit andet og finlandia vodka i det tredje: Dernæst en god sjat Élixir Végétal de la Grande-Chartreuse, det vil sige mere end et par dråber mindre end en sjat. - Élexir Végétal er for øvrigt en fantastisk koncentreret version af den franske chartreuse bitter enestående let metallisk og velafrundet smag - og til sidst c. halvt så meget Cointreau som Vodka.
Dette shakede jeg så ganske voldsomt og hældte i et Collin's glas som jeg fyldte op med isafkølet danskvand.
Hele herligheden smager fantastisk som en stærk limonade og vil kunne gøre et ganske billigt alternativ til Pimms og agurkesaft om sommeren.

Ah og for øvrigt da jeg referer til tre forskellige versioner må jeg hellere påpege at alle tre er ganske værdige - cognacen gør det hele lidt mere tæt og cocktail-agtigt mens vodkaen, især Finlandiaen bevæger hele herligheden tættere på en long drink.

Jeg beklager manglen på billeder men jeg har drukket det.

1 comment:

  1. Kan du eventuelt lave tre ingrediens-lister? Skematisk, ligesom i en kogebog. Bare så man ikke får blandet det forkerte sammen :)

    ReplyDelete